Back to jobs
SlaterConsult

Teknisk Ansvarlig

Randers, DenmarkPosted 2 weeks ago
onsite

Job Description

Vilomix søger en engageret Teknisk Ansvarlig til det overordnede ansvar for den tekniske drift af vores produktionsanlæg. Du får en central rolle i at sikre høj oppetid, driftssikkerhed og løbende optimering af vores produktionsprocesser.

Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til både danske og internationale husdyrproducenter samt foderstofindustrien. Som en del af Danish Agro-koncernen er vi blandt markedslederne i branchen. Vi oplever fortsat vækst og styrker derfor vores tekniske setup med en stærk teknisk profil.

Dine ansvarsområder

  • Overordnet ansvar for teknisk drift, vedligehold og optimering af produktionsanlæg og teknisk udstyr

  • Planlægning og gennemførelse af forebyggende og afhjælpende vedligehold

  • Koordinering af eksterne håndværkere og servicepartnere

  • Sikring af høj oppetid og effektiv fejlfinding ved driftsstop

  • Ledelse af tekniske projekter, herunder automatisering og procesforbedringer

  • Sikring af overholdelse af gældende sikkerhedsregler, myndighedskrav og interne procedurer

  • Budgetansvar for vedligehold og tekniske investeringer

  • Tæt samarbejde med produktion, kvalitet, arbejdsmiljø og ledelse

Vi tilbyder
Hos Vilomix bliver du en del af en dynamisk, uformel og professionel arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at præge den tekniske retning i en virksomhed med høje ambitioner og stærke værdier.

Din primære arbejdsplads bliver på vores fabrik i Lime nord for Aarhus, og der vil desuden være opgaver på vores fabrik i Sjølund.

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant teknisk uddannelse, fx maskinmester, ingeniør, elinstallatør eller lignende

  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed, gerne inden for foder- eller fødevareindustrien

  • Har dokumenteret erfaring med teknisk ledelse og vedligehold

  • Arbejder struktureret og analytisk med fokus på problemløsning

  • Har et stærkt sikkerheds- og kvalitetsfokus, gerne med kendskab til LEAN/CI

  • Trives med både hands-on opgaver og projektledelse

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

  • Har gode IT-kundskaber, herunder erfaring med produktions-IT og vedligeholdelsessystemer

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler og modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Yderligere information
Lyder stillingen interessant for dig, er du velkommen til at kontakte Lotte Christensen på [email protected]. Slater Consult er Vilomix's rekrutteringspartner til denne stilling.

Om Vilomix
Vilomix International Holding A/S er en del af Danish Agro-koncernen. Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til husdyrproducenter samt foderstofindustrien. Derudover har selskabet betydelige aktiviteter inden for veterinærmedicin, genetik og farm supply-produkter.

Vilomix er i dag en markant spiller på det europæiske marked og sælger sine produkter i mere end 25 lande. Det er Vilomix’ politik at levere høj kvalitet, stærke serviceydelser og solid faglig viden. Koncernen beskæftiger 650 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning på 3,8 mia. kr.

Om Danish Agro Group
I Danish Agro skaber vi værdi for landbruget, landmanden og medarbejderne.

Koncernen beskæftiger mere end 5.500 medarbejdere fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Medarbejderne er kernen i vores evne til at udvikle fremtidens landbrug og bidrage til branchens digitale og grønne omstilling. Hver dag arbejder vi for at hjælpe landmanden med at producere fødevarer i verdensklasse.

Teknisk Ansvarlig at SlaterConsult | Renata