Back to jobs
S

Lager- og logistiktrainees - STARK

STARK DanmarkPosted 2 weeks ago
Internshiponsiteintern

Job Description

Vil du have en uddannelse indenfor Lager- og logistik samt samtidig starte din karriere i en international og markedsledende virksomhed? Vil du være en del af et professionelt fællesskab med gode muligheder for udvikling og mange fremtidige karriereveje? Hos STARK uddanner Lager- og logistiktrainees, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer. 

Selvom vi ikke har en ledig stilling lige nu, er du meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, som bliver screenet såfremt der søges en chaufførtrainee i det område du har søgt indenfor.  

Din karriere starter her  

Som Lager- og Logistiktrainee får du en praktisk og spændende hverdag, hvor du får masser af ansvar, og hvor din indsats og dit engagement værdsættes. Når du starter som Lager- og logistiktrainee, bliver du en del af et ansvarsbevidst team, og du får i løbet af de kommende to år: 

  • Et særligt netværk af trainees i samme job som dig.  
  • En lokal mentor, der følger dig gennem hele uddannelsesforløbet.  
  • Introduktionsforløb og fælles uddannelsesdage, hvor du har det sjovt med dine traineekolleger undervejs.  
  • Opgaver i en aktiv og ansvarlig hverdag, hvor kundeservice og håndværk er i højsædet.  
  • Mulighed for at kickstarte en karriere inden for handel/salg, ledelse eller produktløsninger.  
  • Mulighed for praktikophold i udlandet, da vi er en del af en international koncern.  

I STARK har vi plads til enhver form for talent, og hos os er der karriereveje for alle. Vi uddanner dig, fordi vi tror på dit potentiale og ønsker at støtte dig i din videre karriere. Gennem uddannelsen vil du opleve en praktisk orienteret hverdag, hvor ansvarstagen er en stor del af din udvikling, og hvor din dedikation og indsats møder anerkendelse. 

Din rolle som Lager- og logistiktrainee i STARK 

Som Lager- og logistiktrainee i STARK får du din daglige gang på lageret sammen med erfarne kolleger, og du håndterer en række praktiske opgaver. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:  

  • Sikre, at vi altid har et salgsklart lager med vareopfyldning og hensigtsmæssig vareeksponering og placering. 
  • Plukke og pakke varer. 
  • På- og aflæsse lastbiler. 
  • Modtage og registrere varer fra leverandører. 
  • Truckkørsel. 
  • Trimning af varer. 
  • Sørge for at lageret altid er et sikkert sted at være – både for medarbejdere og kunder. 

En del af STARK holdet 

Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. 

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er stabil og er ansvarsbevidst og møder på arbejde med god energi, hvor du trives i at imødekomme forskellige kunder. 

I STARK er der uddannelsesmuligheder for alle, og derfor hører vi gerne fra dig, uanset hvilken uddannelsesbaggrund du har. Det eneste krav vi har, er at du skal opfylde kravene til Lager- og terminaluddannelsen via gennemført grundforløb 1 og/eller 2. Du kan læse mere om uddannelsen på din lokale tekniske skole. 

Skal du med på STARK holdet? 

Så send os en kort beskrivelse af, hvorfor du skal være Lager- og logistiktrainee i STARK samt dit CV og uddannelsesbevis/seneste adgangsgivende karakterer ved at benytte linket 'Ansøg'. Vi læser ansøgningerne løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. 

Har du spørgsmål til traineeforløbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HRsupport på mail: [email protected]. 

Når der opstår en jobmulighed hos os, gennemgår vi de indkomne ansøgninger og kontakter dig, hvis vi ser et muligt match. Uanset hvad, vil du høre fra os inden for 6 måneder – enten med en opdatering, eller et svar på din ansøgning.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

___________________________________________________

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med over 80 forretninger i Danmark og Grønland. Forretningen er en del af STARK Group, der med ca. 20.000 medarbejdere og flere end 1.150 forretninger og distributionscentre i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
 

I hjertet af STARK Danmark står over 2.500 dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde, perspektiver og behov. Vi værdsætter mangfoldighed og tror på, at inklusion og diversitet styrker vores forretning og beriger vores daglige samarbejde. Hos STARK mener vi, at anerkendelse af forskellighed giver os konkurrencefordele og muligheden for at fortsætte vores positive vækstrejse.

STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.

#elev

See Your Match Score

Sign up and Renata will show you how this job matches your skills and experience.