
Teamleder, Pakkeri - Høgelund Mejeri
Job Description
Har du lyst til at være en del af den daglige ledelse af pakkeriet på Høgelund Mejeriet?
Vi har brug for din engagerende og involverende lederstil samt gode kendskab til produktionsanlæg. Målet er at fastholde og udvikle vores høje sikkerhed og kvalitet og dermed evnen til at kunne producere fremtidens fantastiske mejeriprodukter.
Høgelund Mejeri er et moderne mejeri med ca. 95 medarbejdere, der ligger i den sydlige del af Trekantsområdet. Vi producerer omkring 7000 tons Danablu og andre blåskimmeloste, som sælges til markeder over hele verden. Derudover er vi en teknologisk avanceret virksomhed med højt automatiserede produktionsfaciliteter.
Om jobbet
Som Teamleder er du ambassadør for det gode og sunde arbejdsmiljø og du går naturligt forrest i at sætte sikkerhed øverst på dagsordenen. Du anvender LEAN som en naturlig del i dit arbejde og som fundament i løbende driftsoptimeringer i samarbejde med dine operatører.
Med reference til pakkerichefen står du i spidsen for vores pakkeri 1 med ca. 18 dedikerede og dygtige medarbejdere. Det er en afdeling i højt tempo og med mange forandringer. Her skal du lede og fordele arbejdet og sørge for, at dine medarbejdere når egne og afdelingens mål. Du får en vigtig opgave i at sikre, at den daglige drift kører planmæssigt og fungerer optimalt. Det betyder, at du står for at udvikle medarbejdernes kompetencer, så vi hele tiden har de rigtige ressourcer til rådighed og kan imødekomme de krav, der bliver stillet til os nu og i fremtiden. Du sætter retning og motiverer dine medarbejdere til at yde deres bedste ved hjælp af en coachende lederstil, hvor du fokuserer på gensidig respekt og gode arbejdsforhold.
Ved hjælp af Lean-værktøjer sørger du for, at vi arbejder så effektivt og omkostningsbevidst som overhovedet muligt. Vi arbejder på tre holds skift, og du vil i perioder skulle være til rådighed eftermiddag / aften.
Hvem er du?
Du er en inspirerende og fleksibel leder med solid produktionserfaring. Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, hvor Sikkerhed, arbejdsmiljø, produktkvalitet samt optimering er nogle af de vigtigste nøgleord. Har du endvidere erfaring fra produktion af fødevarer, er det absolut en fordel. Derudover er du struktureret og skarp til at overskue mange komplekse processer, uden at miste følingen med detaljerne.
Vi forestiller os desuden, at du
- Er en gennemslagskraftig leder med teknisk forståelse
- Er en high performer og drevet af at gøre en forskel
- Er en teamplayer, som naturligt evner at skabe de bedste løsninger sammen med dine kollegaer
- Tør udfordre status quo på en respektfuld måde
- Tænker kreativt og bringer nye perspektiver i spil
- Er vant til at anvende MS Office. Kendskab til SAP er en fordel - men ikke krav
- Behersker engelsk i skrift og tale
Stillingen stiller krav til gode kommunikationsevner samt en åben og ærlig fremtoning. Du skal kunne systematisere og strukturere dit arbejde og alligevel være parat til at ændre på prioriteringerne, når opgaverne kræver det.
Interesseret?
I denne stilling får du en fantastisk mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt – og for at tage næste skridt i din karriere hos Arla. Glæd dig til en travl hverdag i et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel går hånd i hånd med optimering og effektivisering.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning snarest muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Operationel Manager, Per Madsen på tlf. +45 9131 5224.
Bemærk, at der i den kommende ferieperiode kan forekomme længere svartider end normalt. Tak for din tålmodighed og forståelse.
Shape the Future of Dairy
Arla is a global leader in the dairy industry, committed to enabling good food choices that make life better, providing people with natural, sustainable nourishment, while taking care at every step to ensure Arla is a choice they can feel good about. If you are looking to shape the future with an ambitious global cooperative that truly cares about your growth, where everyone feels valued and empowered, and collaboration is the core of culture, Arla is a choice you can feel good about.
#LI-DNI
Ref.109207