Job Description
Bliv vejsasfaltørlærling hos NCC
NCC har vejasfaltørlærlinge i Glostrup, Kolding, Brejning, Trige, Aalborg og Odense.
Lige nu har vi desværre ingen ledige lærepladser.
*Opdateret 1. januar 2026
Når du arbejder som vejasfaltør, er du med til at lægge asfalt på gader og veje. Først fejer vejasfaltørerne arealet og gør det klæbrigt. Det gør man med særlige maskiner. Man bruger også maskiner til at udlægge asfaltmaterialerne, og belægningen trykkes sammen med tromler. Hvis der kun er huller i vejbelægningen, udfører man reparationen manuelt. Der findes asfalttyper til mange forskellige formål, afhængigt af vejbelastning osv. Du skal vide, hvilken asfalt der skal bruges, og hvordan de enkelte asfalttyper skal behandles.
Interesseret?
Er du interesseret i at søge en lære- eller elevplads, så send os en kort ansøgning med følgende info:
- Lidt om hvorfor du søger denne lære-/elevplads
- Om du er i gang med et skoleforløb
- Om du har tidligere joberfaringer og/eller andre uddannelser (eller vedlæg et CV, hvis du har et)
Hvis du har spørgsmål til lærlinge- og elevpladser i NCC, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Louise Liengaard på telefon 4195 2184 eller e-mail [email protected]. Ansøgninger skal sendes via hjemmesiden, ikke på mail.