Back to jobs
E

Producerassistent Trainee

Valby, DK, DKPosted 4 days ago
onsite

Job Description

Nordisk Film Production søger en ambitiøs og engageret Producerassistent Trainee til et toårigt udviklingsforløb med opstart den 01/09/2026. Hvad kan du forvente? Som trainee får du en unik mulighed for at dykke ned i den danske filmbranche og udvikle dine kompetencer inden for både kreative og administrative aspekter af branchen. Du vil få en forståelse for forskellige faser – fra den spæde idéudvikling til den glædelige premiere. Dette giver dig de bedste forudsætninger for at yde support til erfarne producere og deltage aktivt i forskellige projekter. De første 6 måneder af traineeforløbet vil du oplæres i Nordisk Film Productions administrative processer både indenfor projektudvikling, rettighedsforhold, budgettering og finansiering, økonomistyring, bæredygtighed samt markedsføring og distribution. Dertil skal du varetage forefaldende praktiske opgaver, så som kalenderstyring, mødeforplejning, receptionsvagt, afregning, kontering, rejsekoordinering, research, ansøgningsprocesser mm. Herefter tilknyttes du et producerkontor hvor du vil oplæres i at assistere i film- eller serieprojekters forskellige faser: udvikling, planlægning, optagelser, postproduktion og lancering. Her vil du også være i kontakt med selskabets afdelinger indenfor Post-Produktion, Legal, Finance og Distribution. Hvem er du? Du har en stærk interesse for film- og serieproduktion og en ambition om at opbygge en karriere i branchen. Du er struktureret, arbejder selvstændigt og trives med at håndtere mange forskellige opgaver samtidigt. Du er initiativrig, hjælpsom og har en positiv og imødekommende attitude. Du har erfaring med og nyder at arbejde i teams, gerne fra kreative eller kulturelle miljøer. Du er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken og kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Du har gyldigt kørekort og er en sikker bilist. Hvis du går videre i processen, skal du kunne deltage i en prøve og samtale på Nordisk Film i Valby den tirsdag 11/08/2026 (ca. 2 timer). Praktisk information: Traineeforløbet er en fuldtidsstilling over 2 år. Du vil modtage trainee løn under hele forløbet. Du får mulighed for at udvikle dine færdigheder i et professionelt og kreativt miljø på Nordisk Film Productions kontor i Valby. Som en del af din ansøgning beder vi dig lave en kort video på maks. 1 minut, hvor du fortæller, hvorfor du brænder for film og serier. Da ansøgningssystemet ikke kan modtage videofiler, skal du uploade videoen til YouTube, Vimeo eller en lignende platform. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

See Your Match Score

Sign up and Renata will show you how this job matches your skills and experience.

Get Started Free
Producerassistent Trainee at Egmont | Renata