Back to jobs
DHL

Terminalmedarbejdere til DHL Freight i Taulov

Fredericia, Syddanmark, DenmarkPosted 4 days ago
onsite

Job Description

Vil du være med til at "flytte verden" og sikre de bedste services til vores kunder og markedet? Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksomhed, DHL Group!

Hos DHL Freight er vi på en spændende vækstrejse – og har brug for flere dygtige kollegaer. Vi søger derfor tre erfarne og engagerede terminalmedarbejdere til vores lokation i Taulov.

Vi søger tre terminalmedarbejdere, der har fokus på at levere høj kvalitet, og som trives med at arbejde med velkendte processer for at sikre, at vores gods når ud til vores kunder til tiden. Du får muligheden for at blive en del engageret team i et professionelt arbejdsmiljø med fokus på effektivitet og teamwork. Hertil er vores Terminal i Taulov anerkendt af Fredericia og Kolding Kommune for vores indsats i at skabe mangfoldighed på arbejdsmarkedet, forebygge sygemeldinger og skabe bæredygtige jobs.


Dine primære arbejdsopgaver

Som en vigtig del af teamet får du ansvar for at sikre, at godset håndteres korrekt og effektivt. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Læsning og losning af trailere
  • Pakning af gods
  • Håndtering af stykgods
  • Truckkørsel
  • Kontakt til chauffører
  • Varemodtagelse
  • Scanning af gods
  • Ad hoc terminalopgaver

Vi har mange biler på vejene, og det stiller krav til dig som terminalmedarbejder.

Din succes i stillingen afhænger i høj grad af, at du forstår at fastholde en høj kvalitet – også når tingene går stærkt. Derudover er det vigtigt, at du har den rette indstilling, og at du ønsker at gøre en forskel sammen med teamet.


Vi forestiller os, at du:

  • Har Truckcertifikat (krav)
  • Har gerne erfaring med terminaltraktor/pladstrækker eller kørsel i lastbil – er dog ikke et krav
  • Er stabil, ansvarsbevidst, fleksibel i arbejdsopgaver og møder til tiden
  • Er teamorienteret og bidrager positivt til samarbejdet
  • Har et godt helbred, god fysik og trives i en aktiv hverdag
  • Taler og forstår dansk (krav)

For at kunne blive taget i betragtning til stillingen er det derfor afgørende, at din ansøgning er skrevet på dansk. Kan du et andet sprog såsom engelsk eller tysk er dette en fordel.


Vores værdier er Passion, Pace, Power & Pride

Faglig stolthed kombineret med samarbejde på tværs af landet, er grundlæggende egenskaber i vores handlingsorienterede hverdag. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt, hvilket er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde. Kort sagt, i DHL Freight møder du passionerede medarbejdere, som har fokus på de bedste handler og at yde en excellent service.


Praktisk information

Du vil være tilknyttet vores terminal i Taulov på adressen: Dronningens Kvarter 12, 7000 Fredericia.

Du bedes tydeliggøre i din ansøgning, hvilken af de tre ledige stillinger, som du søger.
Arbejdstiden for stillingerne vil være i tidsrummet som følgende:

  1. Terminal Worker, Storage:
    • Mandag - torsdag kl. 07.00 – 15.00
    • Fredag kl. 07.00 – 14.30
  1. Terminal Worker, Daghold:
    • Mandag kl. 08.00 – 15.30
    • Tirsdag – fredag kl. 08.00 – 16.00
  1. Terminal Worker, Aftenhold:
    • Mandag kl. 17.30 – 01.00
    • Tirsdag - fredag kl. 17.30 – 01.30

Er du vores nye terminalmedarbejder?

Hvis du har spørgsmål vedr. virksomheden eller stillingen, kan du skrive til [email protected].

Vær opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger sendt pr. mail.

Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os, at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: [email protected].

Terminalmedarbejdere til DHL Freight i Taulov at DHL | Renata