Back to jobs
D

Jurist til Danmarks stærkeste rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret

Personalejura, Erhvervsjura & juridisk arbejdePosted Yesterday
onsite

Job Description

Stillingen kan varetages fra vores kontor i Aarhus eller København.

Er du en skarp jurist med analytisk tyngde og blik for de større sammenhænge? Vil du arbejde i kernen af den danske model, hvor juridisk fordybelse, strategisk forståelse og stærke relationelle kompetencer går hånd i hånd? Så er dette en mulighed for at blive en del af landets førende faglige miljø inden for arbejds- og ansættelsesret.

Du kommer tæt på DI’s medlemsvirksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Det stiller krav til din evne til at analysere komplekse problemstillinger i dybden, og omsætte dem til klare og anvendelige løsninger – med blik for både den enkelte virksomhed og det bredere arbejdsgiverfællesskab.

Du arbejder med et bredt spektrum af sager inden for det ansættelsesretlige og kollektivarbejdsretlige område, og mere konkret vil du:

  • rådgive DI’s medlemsvirksomheder om ansættelsesretlige og kollektivarbejdsretlige spørgsmål.

  • forhandle sager i det fagretlige system.

  • gennemføre dybdegående juridiske analyser.

  • deltage i overenskomstforhandlinger.

  • indgå i faglige projekter og bidrage til udviklingen af organisationen.

Er du en del af løsningen?
Du er drevet af nysgerrighed og faglig stolthed – og du er ikke bange for kompleksitet. Tværtimod. Du trives, når du kan dykke ned i juridiske problemstillinger, udfordre nuancerne og skærpe argumenterne, især når der ikke findes et oplagt facit. Samtidig har du overskuddet til at løfte blikket og se den enkelte sag i en større, strategisk sammenhæng.

Du tager ejerskab og får tingene helt i mål. Du ved, at stærk rådgivning ikke kun handler om jura, men også om relationer. Derfor møder du DI’s medlemsvirksomheder, modparter og samarbejdspartnere med en professionel og serviceminded tilgang, hvor tilgængelighed og forståelse er en naturlig del af kvaliteten. Du har samtidig lyst til at sætte dit præg på det fælles faglige niveau – ved at dele viden, bidrage til analyser og løfte tværgående indsatser, der gør rådgivningen skarpere og mere værdifuld.

Af mere faglig karakter forestiller vi os, at du:

  • er advokat, jurist eller erhvervsjurist med flere års erfaring.

  • har en stærk juridisk faglighed og erfaring med komplekse problemstillinger.

  • har erfaring med at analysere og kvalificere juridiske spørgsmål – også hvor svarene ikke er entydige.

  • arbejder med vidensopbygning, analyse og tværgående indsatser.

Interesseret?
Ansøg stillingen via ansøgningsknappen. I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på nogle spørgsmål om dig selv og din motivation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Jakob Mose på [email protected], Søren Dupont Dall på [email protected] eller Tina Tønder på [email protected].

Jurist til Danmarks stærkeste rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret at Dansk Industri | Renata